Henrik Lübker stopper som direktør i Design denmark

Foto: Mishael Fapohunda

Efter tre år på posten stopper Henrik Lübker som direktør i Design denmark 1. december, og foreningen går nu i gang med at finde en afløser. 

Design Denmarks forkvinde, Lotte Lyngsted Jepsen, udtaler:

Vi har været utroligt glade for at have Henrik Lübker som direktør de sidste tre år. Han har en stærk strategisk forståelse, som har ført til succesfulde, medlemsrettede initiativer og netværk. Han har også positioneret foreningen som en central aktør i og formidler af det danske designlandskab.

Samtidig har han brugt tid og energi på at styrke foreningens administrative setup, hvilket betyder, at vi nu er endnu bedre rustet til fremadrettet at skabe værdi for vores medlemmer og formidle, hvorfor dansk design og danske designere gør en forskel, både nationalt og internationalt.

Henrik Lübker har lavet forarbejdet til foreningens nye strategi ved at vende en negativ egenkapital til plus, digitalisere og effektivisere foreningens administration samt gennemføre vedtægtsændringer for derigennem at sikre en mere moderne organisation og strategisk bestyrelse. 

“Den danske designscene er enormt fragmenteret, og der er et stort behov for at samle alle branchens gode aktører for at sikre, at dansk design også i fremtiden er et af Danmarks stærkeste kort. Jeg hepper fra sidelinjen på det videre arbejde i foreningen,” udtaler Henrik Lübker og fortsætter om sine egne fremtidsplaner:

”Når man som mig har været privilegeret og haft muligheden for at bestige nogle store bjerge igennem sit arbejdsliv, tror jeg samtidig også, det er naturligt, at man med tiden får trang til at stoppe op og spørge sig selv, om retningen nu også er rigtig. Det kan være svært i en travl hverdag. Jeg glæder mig derfor til at sænke tempoet et øjeblik og mærke efter, hvilken retning anden halvdel af mit arbejdsliv skal tage.”

”Vi påbegynder nu processen med at finde en værdig efterfølger, og opfordrer alle relevante profiler til at ansøge. Vi ønsker Henrik en god refleksionspause og glæder vi os til at se, hvor han lander henne.” udtaler Lotte Lyngsted Jepsen.

Henrik Lübker har en baggrund som ph.d. i litteratur, kultur og kommunikation, mere end 10 års erfaring som kurator og kreativ ansvarlig samt knap tre år som direktør i Design denmark. Han er desuden censor i Designstudier og Kulturstudier på SDU samt Æstetik og Kultur på AU, og han sidder i en række bestyrelser og advisory boards i spændfeltet mellem kultur, innovation og uddannelse.

Design denmark er Danmarks brancheforening for designere. Foreningen har eksisteret siden 1946. Foreningen forventer at have en ny direktør på plads inden 1. januar 2025.

 

Explore more stories

To the left is three pictures of the Alterlyset candle and to the right of the picture is three pictures of the Annalys candles.

Update from the Copyright Frontier

Update from the Copyright Frontier September 9, 2024 This year’s Formland fair brought quite a surprise for Mille Maracent. For many years, she has...

AI – is it the future of design?

With Artificial Intelligence (AI), technological development has taken a quantum leap. Where does that leave design as a profession, and where does the individual...

Designing for the New World

If design is part of the problem, how can design be part of the answer? In her new book Design for the New World....