Key Art Designer til TV 2
Vær med til at udvikle, hvordan vi arbejder med key art – visuelt, strukturelt og med nye teknologier
Hos TV 2 spiller key art en central rolle i, hvordan vi præsenterer vores indhold og skaber lyst til at se mere på tværs af platforme og særligt på TV 2 Play.
Vi leder efter en fagligt dygtig key art designer, der ikke kun vil skabe visuelt stærke løsninger, men også være med til at udvikle vores tilgang til key art som disciplin.
Det er en rolle for dig, der motiveres af at kombinere kreativ kvalitet, systematik og nysgerrighed på nye værktøjer.
Din rolle
Du arbejder med key art fra idé til færdigt output, men rollen stopper ikke der.
Du er med til at:
- udvikle visuelle koncepter, der skaber genkendelse og engagement.
- tænke i, hvordan key art kan skaleres, versioneres og fungere på tværs af platforme.
- udforme fotobriefs og bidrage til at kvalificere retning og løsninger.
- arbejde med både store satsninger og aktuelle behov i et miljø med højt tempo.
Samtidig er du med til at løfte vores måde at arbejde på:
- hvordan vi strukturerer og producerer key art.
- hvordan vi lærer af performance og brugerindsigter.
- hvordan vi bygger løsninger, der holder over tid.
Din profil
Du er en designer med god visuel dømmekraft og et højt fagligt niveau, og du har lyst til at tage ansvar for både output og udvikling.
Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med key art, kampagne- eller billedbåret design.
- har gode evner inden for komposition, typografi og billedbehandling.
- kan oversætte indhold og målgrupper til visuelle koncepter.
- tænker i systemer, skalerbarhed og versionering, ikke kun enkeltstående leverancer.
- trives i et miljø med løbende udvikling, iteration og forandringer.
- arbejder professionelt og tager fagligt ansvar.
Og vigtigst- du er nysgerrig på, hvordan vi kan udvikle key art, både i udtryk og i måden, vi arbejder på.
AI som en del af dit værktøj
Vi er i gang med at udforske, hvordan AI kan understøtte både idéudvikling og produktion.
Du behøver ikke have alle svar, men vi forventer, at du:
- har lyst til at eksperimentere med AI i designprocessen.
- ser potentialet i at bruge nye værktøjer til at accelerere og forbedre arbejdet.
- bidrager til at sikre kvalitet og originalitet i det, vi skaber.
Sådan arbejder vi – dit team
Du bliver en del af et engageret designmiljø og kommer til at arbejde tæt sammen med programredaktører, marketing, play publicering og andre designere.
Vi lægger vægt på:
- faglig sparring og feedback.
- at udfordre hinandens løsninger.
- at finde de bedste løsninger sammen, ikke bare de hurtigste.
Vi leder efter de mest kvalificerede. Ikke de mest generalistiske. Ikke de mest polerede på overfladen.
Men de profiler, der har et højt visuelt niveau, en tydelig faglig holdning og lyst til at udvikle et område, der er i bevægelse.
Det handler ikke kun om at få en titel til at tage sig godt ud.
Det handler om at skabe visuelle løsninger, der fungerer i en reel produktkontekst, hvor dit arbejde har direkte betydning for, hvad brugerne vælger at se.
Du arbejder med:
- indhold, der lever hver dag, ikke kun ved lancering.
- løsninger, der performer i praksis, ikke kun i præsentationer.
- et produkt, hvor design, data og brugeroplevelse hænger tæt sammen.
Det er derfor, vi ikke leder efter en designer, der kun vil producere.
Vi leder efter en specialist, der vil være med til at løfte disciplinen.
Søg jobbet
For at komme i betragtning vedlæg gerne eller henvis til en opdateret portfolio med tydelige eksempler på key art arbejde – det gør du via formularen herunder. Vi ser frem til at se, at du kan dokumentere et højt visuelt niveau, en solid konceptuel tænkning og evnen til at løse komplekse briefs. Vi gennemgår ansøgninger med fokus på faglig kvalitet og relevans, og går du videre i processen, modtager du en key art case forud for samtalen. Casen indgår som en del af samtalen og danner grundlag for en faglig dialog om dine valg, din metode og dit syn på, hvordan key art kan udvikles som disciplin. På grund af sommerferien kan du forvente at høre fra os i starten af august. Vi ser frem til at høre fra dig!